Det sidste år i børnehaven og den røde tråd til glidende overgang og skole

Udgangspunktet for det sidste år er, at de største børn er fuldt ud kendte med Strandhuse livet. De behersker deres basis på de enkelte grupper og er nu parat til nye udfordringer.

Målet for arbejdet det sidste år i børnehaven:

• At deres ben skal blive stærke og faste at stå på, så de næste faser i deres liv kan mødes med robusthed.
• At de bliver en del af større fællesskaber på tværs af stuegrupperne.
• At de får øje på hinanden og mulighed for at skabe venskaber/relationer med flere jævnaldrende.
• At vi skal skabe et inspirerende miljø med sjove udfordringer, der rykker deres grænser.

Det betyder, at en del af forberedelserne til skolelivet ligger som basis”modning” på grupperne. Mens en anden del ligger i de 2 etablerede storebørnsgrupper på tværs i huset.

Når vi sammensætter et program for det sidste år, lægger vi os op ad Tænketanken DEA (non-profit organisation, der arbejder for at styrke værdiskabelse og vækst ved at forbedre evidensgrundlaget for design og prioritering af tidlig indsats, uddannelse, forskning og innovation). De definerer skolemodenhed ud fra følgende parametre:

Kropslige elementer

• Kan sidde stille
• Er generelt selvhjulpen
• Har finmotorikken på plads 

Socioemotionelle elementer

• Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber
• Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt
• Kognitive elementer
• Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring
• Kan fordybe sig i leg og læring
• Kan modtage og forstå en kollektiv besked
• Faglige elementer
• Kender bogstaverne og deres lyde
• Kender tallene

Storebørnsgrupperne starter i august med deltagelse i Kulturnatten for børn. Derfra mødes børnene 1 dag om ugen, vekslende med projekter af 1-ugers varighed, inden de skydes afsted med et brag af en cirkus forestilling.

Undervejs har de været en del af følgende:

Konsolidering af grupperne – mødet med de andre fra andre grupper og de nye krav til ex. selvhjulpenhed og kollektive beskeder.

”Programmet består af følgende elementer

• Teambuilding/Natur og Idræt
• Herfra min verden går – ture lokalt – på måder og til steder der indtages på nye måder. Disse drysses ud over året.
• Værkstedsprojekt i 2 uger
• Lucia optog og historien bag
• Sproguger i 2 uger
• Besøg på og af skole og GLO folk i løbet af vinter og tidlig forår.
• Cirkusuger- og forestilling.

Samarbejdet med skolen

Vores børn frekventerer næsten udelukkende Lyshøjskolen. Med dem har vi et forbilledligt samarbejde. De seneste år har vi arbejdet med et fælles børnesyn, som er det ”flag” vi samarbejder under, hvad enten vi er en del af glidende overgang, overleverer børn, besøger hinanden eller udarbejder den fælles ”Røde Tråd”, der gælder for overgangen mellem børnehave og skole. Børnesynet er ikke helt færdig. Men det bruges p.t. aktivt når vores 2 medarbejdergrupper arbejder sammen fra april til juli.

Et tydeligt og fælles børnesyn i Lyshøj skoledistrikt

• Børn er selvstændige individer med værdi, og deres perspektiver er vigtige. Det enkelte barn indeholder ressourcer og udviklingspotentialer.
• Børn er vigtige aktører i deres eget liv. De kan udtrykke holdninger, og de skal lyttes til og inddrages, så de kan være medskabende i forhold til forandringer i eget liv. Børn får selvværd, motivation og handlekraft af at blive inddraget.
• Børn lærer og udvikler sig bedst i samspillet med andre. De skal indgå i inkluderende og forpligtende fællesskaber, hvor de kan indgå i sunde og positive relationer til såvel børn og voksne.
• For at kunne trives og udvikle sig skal børn have omsorg.  Det er afgørende, at børnene møder en hverdag med stabile rammer, hvor de uanset situation og baggrund kan opleve tryghed, omsorg, nærvær, anerkendelse og respekt. Barnets udvikling og trivsel påvirkes af vores tilgang og sproget, vi anvender i kontakten med barnet.
• Børn er forskellige, og deres modenhed og evner er under udvikling. Børnenes behov er individuelle, og skal medtages/medtænkes når vi afvejer, hvad der i en given situation er bedst for barnet.
• Barnet skal forstås ud fra de sammenhænge, det indgår i og ud fra de betingelser det har for at handle.  Barnets adfærd kan derfor ikke ses løsrevet fra vores praksis og slet Ikke løsrevet fra de rammer og regler vi sætter op for børnenes liv med hinanden.

Det vigtigste er, at vi får nysgerrige børn med lyst til at lære

Og det får de hvis de mestrer deres liv, som man nu kan når man er 5/6 år.