Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Medarbejdere

Personalet er bredt sammensat i forhold til faglige kompetencer og interesser.

Der skal være folk, der er noget ved musikken og som med trommerytmer lokker børn til at danse.

Der skal være folk, der er kratluskere og ligger med næsen nede i skovbunden og åbner børns fornemmelse for udelivets mange facetter.

Der skal være folk, der dykker ned i det kreative værksted og inspirerer børn til at eksperimentere.

Der skal være folk med god kondi, der får børn til bruge deres kroppe, strække deres haser og fylde lungerne.

Der skal være folk, der ved noget om børns udvikling, sprogtilegnelse, følelser og kroppe og hjerner og ved hvad der styrker børn og får børn til at elske at være i et fællesskab.

Der skal være folk, der ved hvordan vi skaber et godt samarbejde med forældre - hvad enten det er, når det går strygende eller når der er noget, der bøvler.

Der skal være folk der vil indgå i nogle professionelle faglige fællesskaber internt i huset - men også rækker ud efter inspiration udefra.

Kort sagt de skal være folk, der giver børnelivet en skalle, vil alle de fællesskaber huset byder på og gør en forskel i børnenes liv.