At komme tidligt i vuggestue og børnehave betyder at børnene er med til at åbne dagen op. Sammen mødes vi omkring bordet på Savannen eller når vuggestuen starter i vuggestuen. Alt efter årstiden er der tændt dæmpet lys og der kan dufte af brød. Der sidder en voksen ved bordet - af sagens natur er det ikke altid en kendt voksen. Men det er en voksen, der ved hvad der skal til en tidlig morgenstund. En anden voksen tager mod børnene, der kommer på forskellige tidspunkter og enten fristes af lidt ekstra morgenmad - eller er parat til at lege. De høje stemmer gemmer vi til senere.
Indtil kl. 7.30 serverer vi morgenmad. Vores tilbud består af havregryn, havregrød, cornflakesog evt. en bolle/rugbrød.
Efter kl. 7.30 siver børn og voksne ud på egne stuer.