Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Samarbejdet ml. jer og os

Vi er så heldige, at låne jeres barn nogle vigtige år i dets liv.  Voksne omkring det enkelte barn skal samarbejde om trivsel og læring. Så forældre og pædagoger skal gøre sig rigtig umage med,  at samarbejdet mellem forældrene og personalet er kendetegnet ved gensidig åbenhed, tillid og respekt - til gavn for det barn/børn, vi er sammen om.
Underpunkterne til vores samarbejde med jer kan synes noget tunge og alvorlige. Men det er blot faktuel viden. Normalt og i dagligdagen er der lethed, humor og gensidighed i mødet mellem os.
 

Følgende principper er vigtige for os:                                                     

Børn og forældre skal have en god modtagelse og introduktion når de/I starter.

  • Vi aftaler besøg i Børnehuset Strandhuse med jer inden jeres barn starter, hvor der gives god tid til rundvisning og præsentation af huset.
  • I får udleveret log in oplysninger til AULA og enkelte foldere.
  • Der inviteres til en lille snak om barnet, om der er specielle hensyn vi skal tage i forbindelse med barnets start hos os.

At forældre og pædagoger jævnligt taler åbent  sammen om barnets trivsel, læring og forhold hjemme og i daginstitutionen.

  • Vi fortæller løbende om gode eller mindre gode oplevelser barnet har haft hos os.
  • Vi forventer, at I tilsvarende orienterer os, hvis barnet oplever ting udenfor daginstitutionen, som har væsentlig betydning.  
  • Når barnet har været hos os ca. 3 mdr. måneder, inviterer vi til en samtale om, hvordan I og vi oplever barnets første tid hos os. Er der nogen gensidige ønsker og forventninger til vores samarbejde fremover?  Der kan evt. aftales flere samtaler efter behov, ligesom der afholdes en samtale i forbindelse med barnets overgang til skolen.                                                    
  • Vi ser gerne, at I gør stuen eller ledelsen opmærksom på, hvis I har kritik af børnenes forhold hos os, og ikke taler nedsættende om os eller andre børn i jeres barns påhør.

At forældrene føler sig velkomne hos os og engagerer sig i Børnehuset Strandhuses liv.

  • Vi vil møde forældrene med åbenhed og venlighed, og så vidt muligt finde tid til en lille snak, når de afleverer og henter børnene.
  • Der er kaffe på kanden. Og efter sommerudskiftningen inviterer til vi familiespisning for børn, søskende. Her får I lejlighed til at lære andre forældre og børn lidt at kende.
  • Vi forventer, at I holder jer orienteret om, hvad der sker i huset gennem vores Velkomstfolder, Ugeplaner, Nyhedsbreve og opslagstavler mm.  og så vidt muligt deltager i husets traditioner og arrangementer.
  • Hvis barnet holder fri bedes I give os besked - på Aula, telefon eller mundtligt.
  • Vi ser gerne, at I deltager aktivt til forældremøder og bestyrelsesvalg og også bruger bestyrelsen som et talerør til at opnå indflydelse på husets drift.
  • Vi opfordrer jer til at  hjælpe os med at skaffe genbrugsmaterialer og -skiftetøj, fodrer dyrene på fridage, samt hjælpe til med praktiske gøremål i huset og på legepladsen.

At børnene får taget ordentligt afsked når de skal forlade børnehaven, og at vigtige oplysninger vedr. barnet videregives til skole og fritidsordning.

  • Vi aftaler i hvert enkelt tilfælde med forældrene, hvorledes afskeden skal foregå og tager så vidt muligt hensyn til særlige ønsker fra barnet og jer.
  • Det er jeres ansvar, at vigtige oplysninger vedr. barnets trivsel og udvikling videregives til den kommende skole og  fritidsordning. Vi tilbyder at medvirke med vores erfaring og viden om barnet, såfremt forældrene giver deres samtykke.

Kig under traditioner, der finder I en hel masse om det vi også er sammen om.