Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vuggestue og snorketrynerne

Børn har brug for gode søvnrutiner og gode putteritualer.

Når børnene starter i vuggestuen skal de selv medbringe bamse/sutteklud og evt. sut. Børnene sover i krybber under overdækning og vi tilbyder krybbe, madras og dyne, pude og sengebetræk. Finder dit barn større tryghed i at medbringe eget, er dette selvfølgeligt helt ok. Fra september til maj skal børnene, altid have en ”soveovertøj” f.eks. trøje/dragt, sokker, handsker og en hue uden snore i kassen, som de kan få på, når de skal sove.

I vuggestuen skaber vi trygge og gode putteritualer med børnene.

Når vi gør klar til at putte, foregår det stille og roligt, så barnet hurtigt kan finde roen. Børnene sover i den samme krybbe hver dag. De har deres eget sengetøj og evt. en bamse eller sut. Det er med til at gøre dem trygge, så det er nemmere at falde i søvn. 

Når de vågner er det på samme måde - at der er tid til at vågne op og blive klar til næste del af dagen.

Vi benytter babyalarmer, men vi kigger også til børnene ind i mellem.

I ved det, vi ved det... at få søvnen til at fungerer er alfa og omega. Derfor samarbejder vi om, at få skabt den bedste søvnrytme for barnet. Dermed danner vi også grundlag for den bedste udvikling for barnet. 

Børn i vuggestuealderen profiterer af faste rytmer - så vær opmærksomme på, at søvnrytmen også holdes i weekenderne.